Anmeldelser

Messias – Helligåndskirken Kbh. – Copenhagen Oratorio Choir and Strings.

Martin Bror Hoffmann – Sikke en stemme! da du startede “Comfort ye” gik der ikke mere end 8 sekunder før jeg tænkte – han skal synge for mig hver dag. Sjældent at mimik, stemme, tonalitet og helhed falder så skønt sammen. Sammen med sopranen Mette-Maria Øyen bar du denne skønne opførelse af Messias.

Sange i Nyt Lys – CD med Carl Nielsen Trio – 2016

Torben Enghoff – Forfatter til bl.a. bogen: “Carl Nielsen – Et overblik”: Tusind tak for CD´en “Sange i Nyt Lys”. Hørte lidt af den til et af Carl Nielsen Selskabets møder og tænkte straks, at den måtte jeg sørme ha´. Det er et super udvalg af sange. Jeg har altid været begejstret for din sang og har brugt din indspilning af “Havet omkring Danmark” (med Aalborg Symfoniorkester) ved mine foredrag om Carl Nielsen. Man kan simpelthen høre, at du virkelig kan li´musikken!

Koncert – Duomo di Cortona – 2016

Antonio Aceti, L´Etruria: Koncerten med tenoren Jan Lund og organisten Giacomo Benedetti i Cortonas Domkirke d. 20 august 206 var en stor publikumssucces. (Alle sæder var besatte). De ti værker for sang og orgel bragte os på en Europæisk rejse i tid og musik. Efter smukke toner i religiøs stilhed bragte sangeren os til en eksplosiv finale, som udløste et larmende bifald krævende flere ekstranumre.

Die tote Stadt – The Dallas Opera – 2014

North Texas Performing Arts Review: Marietta´s madcap group of revelers always brings some relief to the overall gloom of the opera. In this production they are a standout. They enter from the back of the house, as though they come from some other world than what is on stage, and slowly make their way into the action. Their antics are grotesquely exaggerated, as they should be in a dream, and all of the voices are strong, as that of Jan Lund singing Victorin.

The Column, Dallas: The rest of the cast create very believable characters from their roles, and each has a unique and distinct voice, as that of Jan Lund singing Victorin, helping to make the production vocally flawless.

Madama Butterfly – Opera Hedeland – 2013

Skånska Dagbladet: Scenisk og musikalsk af høj klasse (…) Jan Lund lader Goro være velsungen og velspillet og dejligt underspillet.

Berlingske: Jan Lunds opportunistiske brudemægler Goro er en uforglemmelig type.

Messias – Copenhagen Oratoriochoir – 2012

Kristligt Dagblad: (…) fire udmærkede sangsolister (…) på herresiden var Jan Lund med sin store og dramatiske tenorstemme et stort plus.

Sange i Nyt Lys – CD med Carl Nielsen Trio, DanaCord 2012

MusicWeb International: Jan Lund is a well-known Quantity from other recordings (…) He sings here with just the right degree of artless simplicity, not trying to make too music of these basically straightforward songs (…) The slow “Shall flowers all then wither?” is heavenly in this treatment with the flute floating above the vocal line (…) This is a charming, very well contrasted and altogether unexpected collection – a shame it couldn´t have been longer.

John Christiansen: Jan Lund synger de 19 sange udtryksfuldt, så variationen i Nielsens musik kommer fint frem. Det er blevet både spændende og nuanceret.

Fono Forum (Tysk): Mellem Mehler og Chanson; (…) Teksterne fortæller små historier, bibelske som verslige, og Jan Lund bærer sin store del heri. Med kontrolleret vibrato og uden patos synger han sangene. Han lader sig bære og føre af melodierne, sætter blot nødvendige accenter og ikke mere. Der ud over varierer han udtrykket med stemmen. Stemningen på CD´en varierer mellem lettere vemod og lettere lykkefølelse (…) Carl Nielsen Trioen lader virkelig Nielsens sange stråle i nyt lys.

Orpheus´68 – Holstebro Musikteater, 2012

John Christiansen: Det danske hold sangere gør det aldeles fortræffeligt. (…) Jan Lund havde  som Orpheus i stykket i stykket dejlig barok-tenor-sang at byde på (…) Det er faktisk sjældent, at man får så godt et sangerhold i den samme opera.

Fyns Stiftstidende: Rollen som Jan synges af Jan Lund, der med sin store sceneerfaring og lyriske tenor smukt udfylder sin rolle.

Gregers Dircknick-Holmfeld: Den medvirkende sangerstab fortæller med overbevisning om bredden og kvaliteten blandt danske operasangere (…) Orpheus synges sikkert af Jan Lund.

Wilde´s World – CD m. Faye Ellen Silverman verker, indspillet 2011

IAWM Journal: Wilde’s World; for tenor, viola, and guitar, commemorates the 100th anniversary of Oscar Wilde’s death, and is a setting of Wilde’s poem “Roses and Rue”. Silverman uses melismas and ornaments to depict the cultural ambience of late nineteenth-century art and music. The frequent use of melismas in the tenor part remind one of Britten’s operatic arias. The work is beautifully performed by Jan Lund, violist Ninnie Isaksson, and guitarist Kristian Gantriis. The trio features three very distinct and independent but supportive lines, yet with tone and color they appear to perform as one entity. The piece is generally through-composed with musical repetition mirroring Wilde’s word repetition. Both the text and music touchingly depict a failed relationship and its accompanying sadness.

Angelo – Pakhus 11, København, 2012

Jyllandsposten: De ni sangere på scenen skaber flow i de lystige scener på baren, til brylluppet og i Lucias soveværelse (…) og Jan Lund overbeviser som brudgommen Domenico del Monte.

Gregers Dircknick-Holmfeld: Stærkt Besat – sangerbesætningen er meget stærk med (…) tenoren Jan Lund som den rasende brudgom Domenico del Monte.

Maria de Buenos Aires – Den Fynske Opera/Opera Midt, 2011

Politiken: Udstyret med skarpe hatte og stærk sprut i glassene leverer tangoens ånd i skikkelse af sangerne Jan Lund og Thomas Storm Hansen det kommenterende perspektiv på dansk…..Med en kombination af hudløshed og professionalisme skaber de medvirkende en version af Piazzollas opera, som holder publikum i et velfungerende dansegreb frem mod den lykkelige beslutning.

Madama Butterfly – Den Fynske Opera, 2011

Jyllands Posten: Det var et godt sangerhold, som skal roses for en tekstrydelighed, som var bedre end langt oftest. (…) Jan Lund var en ideel, behersket slesk ægteskabsmægler Goro.

Gregers Dirckinck-Holmfeld: Således er også andre roller godt besat, den sleske Goro, japansk ægteskabsmægler gjort til Lithauisk hotelvært, i hænderne på den effektive spieltenor Jan Lund.

Koncert m. CarlsVognen – Utzon Center Aalborg, 2011

Nordjyske Stiftstidende: Jan Lunds tenor har fået mere fylde og bredde de senere år, uden at det dog er gået ud over hans fine sans for det tekstlige og lyriske udtryk. Også Karen Skrivers fløjte fyldte scenen ud, både i det tekstlige samspil med Jan Lund og i karaktertegningen af de enkelte sange. Michael Norman leverede hele vejen et diskret og sikkert akkompagnement til sanger og fløjte.

Sigurd Dragedræber – Den Fynske Opera, 2011

Fyns Stiftstidende: Alle fire er vokalt glimrende i hver deres rolle. Der bliver sunget kraftfuldt, men med en tekstudtale, der flot matcher Nørgaards mundrette libretto, men også smukt lyrisk i de melodiøse duetter mellem Odins yndefulde ravn og Sigurd (Jan Lund).

Die Tote Stadt – Den Jyske Opera, 2010

Weekendavisen: Med tenoren Jan Lund som ceremonimesteren Victorin (…) er det sorgløse regiment godt besat.

Tryllefløjten – Det Kongelige Teater, 2010

Berlingske Tidende: …mens tenoren Jan Lund´s Monostatos som sexhungrende sort fangevogter fint bidrog til de egyptiserede løjer med sin flotte skaldepande.

La Fanciulla del West – Den Jyske Opera, 2009

Weekendavisen: En ganske særlig præstation er tenoren Jan Lund som Minnies diskenspringer Nick, adræt haltende og med verdensmands-moustache, et slebent ekko af Scarpias affable håndlanger Spoletta fra Tosca. Vi når i løbet af de tre akter at opleve Nick spænde fra elskværdigheden selv til sadistisk fryd og tilbage igen.

Jyllandsposten: Det er uretfærdigt at nævne nogle få af så mange gode sangere, så derfor må det blive en liste som begynder med Jan Lunds spændende bartender Nick.

Poppeas Kroning – Det Kongelige Teater, 2008

Gregers Dirckinck-Holmfeld: Vi skal ikke undlade at nævne, at der iøvrigt bliver sunget og ageret med betydelig nerve, indimellem forrygende af bl.a. Jan Lund.

Oliver! – Tivoli København, 2007

Weekend avisen: …Derimod er Jan Lunds afsindigt uhyggelige bedemand Mr. Sowerberry og hans sorttjærede kadaverskab rent guf…

Acis og Galatea – Innsbruck Landes Theater, 2007

The art of culture: Sangligt var operaen overraskende godt besat. Specielt begejstrede Mathias Hedegaard som Acis og Jan Lund som den manierede Damon med sikker intonation og overbevisende skuespilsmæssigt talent.

Kærlighedens Labyrint - Aalborg Operafestival, 2007

Aalborg Stiftstidende: Aftenens største oplevelse blev [...] duetten fra Manon sunget af sopranen Charlotte Meldgaard og tenoren Jan Lund; begge havde fat på den følsomme og mildt elegiske tone, som de med sikkerhed fører frem til finalen.

Madama Butterfly - Rialto Teatret København, 2007

Jyllands Posten: Der er også en helstøbt og fin figur fra Jan Lund som den glatte ægteskabsmægler Goro.

Skånska Dagbladet: Tenoren Jan Lund som ægteskabsmægleren Goro synger godt og agerer sikkert. Specielt den tavse, psykologiske strid med Suzuki håndterer de begge fortræffeligt.

To mand frem for en diva - DogmeOpera.dk

Jyllands-Posten 24-01-2007 om DogmeOperaens forestilling i Turbinehallen, Århus: DogmeOpera bringer alvor og morskab sammen, de muntre løjer og det seriøse balancerede i god balance. Såvel Elsebeth Dreisig og Jan Lund har på det seneste udviklet deres stemmer mod et volumen-mæssigt mere krævende og dramatisk krævende rollefag, og her synger de dramatiske italienske partier uden bekymringer af nogen art (John Christiansen).

Fyns Amts Avis 23-10-2006: Publikum kvitterede med stående applaus efter sidste nummer ved danmarkspremieren på DogmeOpera´s nye forestilling. En på alle måder stor oplevelse. Jan Lund med sin store tenorstemme og Elsebeth Dreisig med sin dejlige lyse sopran og en lige så veloplagt og dygtig pianist Thomas Rischel tog i “To mand frem for en Diva” publikum med på en herlig musikalsk rundtur, fra uddrag af Carmen til evergreens af Kai Normann Andersen. Iblandet god humor.

Askepot - Den Fynske Opera, 2006

Politiken: Jan Lund er bemærkelsesværdig sikker i sin professionelle aflevering af operaens andet store parti som prinsen.

Børsen: Prins Ramiro er Jan Lund med effektiv klangudfoldelse og livligt spil.

Odysseus – Det Kongelige Teater, 2005

Week-end avisen: En pragtpræstation er Jan Lunds både ungdomsfriske og melankoliramte Telemaco, sunget med tæt og klangfuld stemme.

Politiken: Telemacos betagende beretning om sit møde med den skønne Helene får lov at være i fred, og går rent ind i Jan Lunds smukke og stilsikre formidling.

Skånske Dagbladet: Som Telemaco gjorde tenoren Jan Lund en dundrende succes. Hans lyse og kraftige tenor havde ret timbre for netop barokmusikken.

Aftonbladet: Med solister som Bo Skovhus i tittelrollen og Jan Lund som Telemaco bliver det ikke bedre.

Simsalábad – Den Anden Opera, 2005

Berlingske Tidende: Som den elskende har Jan Lund aldrig sunget bedre.

Matthäuspassionen – Sorø Internationale musikfestival, 2004

Week-end avisen: Blandt sangsolisterne blev det et enestående gennembrud for tenoren Jan Lund som evangelisten.

Rhinguldet – Den Ny Opera, 2003

Politiken: Jan Lunds forknyttede dværg Mime er en lille perle af gennemarbejdet præcision.

Jyllands Posten: Man lyttede intenst til Jan Lunds Mime, som gav løfter om store partier.

Berlin to Broadway – Nordjyske Operakompagni, 2003

Nordjyske Stiftstidende: Især tenoren Jan Lund formår at charmere publikum med sit gavtyveblik og sin timing, der er en sand komiker værdig.

Jyllands Posten: Jan Lund er den flot syngende tenor.

Falstaff – Den Jyske Opera, 2003

Jyllands Posten: I slutbilledet fører Elsebeth Dreisig som en sødmefyldt Nannette og Jan Lund som en sikker Fenton sig frem i operaens lyriske hvilepunkter.

DogmeOpera – Den Jyske Opera, 2003

Jyllands Posten: Jan Lund har udviklet såvel sit entertainer-talent som sin tenor.

Århus Stiftstidende: de tre medvirkende leverer en stribe af fine, fine præstationer – også momenter af rørende poetisk, stille vibrerende vedkommenhed.

Fru Nissen i Lavendelstræde – Den Jyske Opera, 2002

Børsen: Weyse spilles og synges af Jan Lund. Da denne fortræffelige tenor også er uddannet pianist får vi levende musik på scenen.

Jyllands Posten: Jan Lund viser at han også er en glimrende pianist.

Madama Butterfly – Den Jyske Opera, 2002

Berlingske Tidende: Jan Lund får på en måde sit gennembrud som giftefogeden Goro. Sangligt brillerer han med egalitet og slående fylde.

Barberen i Sevilla – Den Fynske Opera, 2001

Jyske Vestkysten: Grev Almaviva får vitalt liv af den erfarne tenor Jan Lund, som her foruden sin gode stemme også røber et fint komisk talent.

Mozart og Salieri + Olympias hævn – Århus SommerOpera, 2001

Mozart hos Rimsky Korsakov og over-replikanten hos Erik bach spilles med enorm udfarende kraft af Jan Lund. Hans tekst er krystal klar, og så kan han sandelig også spille klaver.

Cosi fan Tutte – Den Fynske Opera, 2000

Fyns Stiftstidende: Alle tre mænd, Håvard Stensvold som Guglielmo, Jan Lund som Ferrando og Jesper Buhl som Don Alfonso leverede intet mindre end kraftpræstationer. Mest fantastisk var nok Jan Lund, hans stemme potentiale og fysik rækker meget langt.

Salome – Den Jyske Opera, 1999

Politiken: Den elegante Jan Lund tager et nyt stort skridt mod det lyriske tenorfag.

Berlingske Tidende: Det er værd at fremhæve Jan Lund som den unge Narraboth, der tager sig eget liv. Med en yderst følsom og stærk tenorklang og præcis den nervøsitet i udstrålingen der forklarer hans selvmord

Maria Paradis – Den Fynske Opera, 1999

Politiken: Jan lunds glade springfyr af en ung Mozart er charmerende, sikkert karakteriseret og flot sunget.

The Lighthouse – Muziektheater Transparant, 1999

Opernwelt: Jan Lund, den blændende unge danske tenor, skabte den rette stemning med sin brunstige kærligheds-klagesang.

The Times: Jan Lund is outstanding for his sensitive Sandy.

Tryllefløjten – Den Jyske Opera, 1998

Politiken: Vi må nævne den glædelige overraskelse, at Jan Lund er godt på vej til at blive en skøn Mozart tenor. Hans klang har fået mere fylde og farve, og med en dejlig ubesværet teknik, en tekstbehandling i særklasse, en overrodentlig følsomt nuanceret deklamation og et gennemmusikalsk foredrag gør han Tamino til besætningens mest levende og vedkommende figur.
Jan Lunds Tamino var uden tvivl aftenens smukkeste og mest fængslende præstation.

Aalborg Stiftstidende: Det var navnlig en oplevelse at høre Jan Lund som Tamino, en født Tamino stemme, der her fik lov at realisere sig

Fyrtårnet – Den Anden Opera, 1997

Information: de tre sangere kan man ikke blive træt af at rose for en præstation ud over det sædvanlige. Jan  Lund, Jesper Buhl og Jens Bruno Hansen. De  kommer hver for sig så langt ud i tovene, at man ud over at beundre deres stemmekvaliteter, også tænker på dem som dramatiske talenter.

Lastens Vej – Den Jyske Opera, 1996

Berlingske Tidende: I rollen som Tom Rakewell kunne man glæde sig over en scenisk sikker Jan Lund, hvis stemme også stod distancen med en til tider endog meget smuk klang.

Fyns Amtsavis: Jan Lund som Tom Rakewell sang vidunderligt.

Hans Egedes Natt – Festspillene i Nord-Norge, 1995

Nordlys: Ikke mindst Jan Lund gjorde en uforglemmelig figur som Kong Chr. VI i operaens midtparti. Med sin imponerende entre hængende i en billedramme til akkompagnement af bl.a. kasseapparat og klingende mønt, blev dette operaens morsomste afdeling.

Den sidste Virtuos – Den Anden Opera, 1995

BT: Jan Lund er mere end glimrende som den kejtede søn, der for en kort stund blomstrer op som en heltemodig Odysseus.